Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer.

Lidt om Sandwich cafeen:


En lang historie – meget kort

I 2002 valgte jeg at åbne en lille sandwichbiks i en baggård i hjertet af
Køge.

Jeg ville lave smagfuld, mættende, frisk og billig frokost til Køgenserne.
Måske en smule dristigt og naivt af en guldsmed, uden den store erfaring
med mad. Og der var da også dem, som mente, at jeg var blevet skør…
Nok var de første mange år benhårde, og op ad bakke, men tænk – Køge
tog os til sig og vi er nu en besætning på 15 medarbejdere til at klargøre
og smøre de 8-10.000 sandwich og salater, som ryger over disken hver
måned.

Jeg undrer mig til tider over, at så mange kunder finder vej ind i vores lille
gård, men er samtidig dybt taknemlig for at de gør. Ellers kunne jeg jo
ikke hver dag glædes over at være en del af, at holde gang i køge og ikke
mindst over at møde ind på arbejde med mit virkelig skønne (skøre) og
engagerede personale.

Efter kunders udtalelser er grunden til vores stadige succes, et stort og
varieret udvalg af både sandwich og salat, friske råvarer, fornuftige priser
og bestemt ikke mindst et effektivt, kompetent og imødekommende
personale.

Et stort tak til alle jer, tidligere som nuværende, ansatte for at ha gjort
Sandwich-Cafeen til virkelighed og en kæmpe tak til jer trofaste kunder,
som vi sjovt nok heller ikke ku ha gjort det uden.

Jeg ved alligevel ikke, hvad jeg ellers skal finde på, så tror bare jeg tar 10-
15 år mere i selskab med den lille Sandwichbiks.

Helle Ridder